Ballade på bondegården![]() Ballade på Bondegården er et børnespil for børn fra 4 år og opefter. Spillet har ikke en krediteret designer, men er udgivet af Tactic. Spillet kan spilles af mellem 2 og 4 spillere, og det tager cirka 20 minutter at spille Ballade på Bondegården. Spillet indeholder: 1 Spillebræt i 4 dele 1 terning 12 dyr i træ (4 køer, 4 heste, 4 får og 4 grise) 12 kort med dyr 20 huskebrikker Formålet med spillet: Hver spiller har tre kort på hånden med dyr. Spillet går ud på at samle tre dyr svarende til kortene man har på hånden. Dyrene er stukket af og for at få hentet dyrene ind igen, skal man vende en brik magen til den, som dyret står på! Det er således nødvendigt både at rykke de rigtige dyr, og huske hvor de rigtige huskebrikker ligger. Den spiller som først får samlet sine tre dyr har vundet. For de yngste spillere kan man begynde med en lidt enklere variant. I stedet for at have kort på hånden, kan man udelade kortene og i stedet samle 3 dyr, som man selv bestemmer. Herved bliver spillet lettere. Før spillet: Spillepladen samles og lægges på bordet. Stalden skal sættes midt på pladen og have udgange til hver af de 4 dele af spillebrættet. Huskebrikkerne blandes og lægges rundt om pladen udfor halmballerne på brættet. Dyrene placeres dels på halmballer og dels i laden. Kortene med dyr blandes og hver spiller får tre kort. ![]() Spillerne har tur på skift. I sin tur kaster en spiller terningen og må derefter flytte et af dyrene, som står på halmballerne. Nu må man vende den huskebrik, som ligger ud for det felt, som dyret er landet på. Man må nu vælge en anden brik, og skal naturligvis forsøge at finde en som er magen til den, man allerede har vendt. Hvis spilleren vender en magen til og altså får to ens, må spilleren beholde det dyr, som er blevet flyttet. Spilleren tager et dyr fra stalden efter eget valg og sætte det ud på en halmballe. Spilleren må selv vælge, hvor dyret placeres. Hvis spilleren får retten til at få et dyr, som ikke er på kortene på hånden, tages blot et dyr fra stalden. Dyret, som er blevet flyttet, bliver altså stående på spillepladen. En spiller skal tage et dyr, hvis spilleren får mulighed for at få et af de dyr, som er vist på kortene på hånden. |